MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_40890819.jpg Foto: Julie Jacobson/Polfoto/AP/Arkiv

Yahoo sætter deadline for bejlere 11. april

Verizon, Microsoft og Time Inc. menes at være blandt mulige købere af Yahoos kerneforretning.

RITZAU FINANS

Yahoo har givet potentielle bejlere frem til 11. april til at afgive indledende bud på selskabets kerneforretning og asiatiske aktiver, herunder Yahoos andel af Alibaba.

Det skriver Wall Street Journal.

I et brev til potentielle købere anmoder Yahoos rådgivere om bud, der gerne skal udspecificere hvilken del af Yahoo, interessen drejer sig om, samt hvor meget de er villige til at betale. Brevet er første forsøg på at begrænse listen over mulige købere til selskabets web-forretning fra de nuværende godt 40 bejlere.

Værdien af Yahoos kerneforretning er svær at spå om, da selskabets markedsværdi på 33 mia. dollar, godt 220 mia. kr., i høj grad er bundet op på ejerandele i Alibaba og Yahoo Japan, skriver Wall Street Journal.

På listen står blandt andet Verizon, Microsoft og Time Inc., samt kapitalfonde som TPG og KKR & Co. Microsoft har også angiveligt diskuteret muligheden med kapitalfonde, som kunne tænkes at bidrage til opkøbet.

Yahoo håber angiveligt at få salget på plads inden selskabets generalforsamling til sommer, hvor aktionærerne muligvis skal stemme om, hvorvidt firmaets ledelse skal udskiftes med en ny udpeget af den aktivistiske investor, Starboard Value.

/ritzau/FINANS

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her