MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
alt_om_hist.jpg

Bonnier Publications køber konkurrent-magasiner

Bonnier-koncernen føjer bl.a. magasinet "Alt om Historie" til forretningen i et opkøb af i alt ni udgivelser af svenske LRF Media.

AF

En stribe medier inden for historie, mad og livsstil skifter udgiver, efter Bonnier-koncernen i dag har købt ni medier af svenske LRF Media. Det skriver Bonnier i en pressemeddelelse.

Handlen betyder, at Bonnier Publications i Danmark overtager fire historiske magasiner, herunder "Alt om Historie", der også udkommer i Danmark og konkurrerer om læserne med Bonnier Publications eget historiemagasin "Historie". Bonnier Publications erhverver yderligere tre nichemagasiner inden for det historiske felt. Det drejer sig om "Militær Historia", "Populär Historia" og "Släkthistoria".

De historiske magasiner udgives af et datterselskab til LRF Media, som Bonnier Publications køber. Selskabet har base i Malmø, og det vil handlen ikke ændre på, skriver koncernen.

"Forlaget, som udgiver de historiske magasiner i Malmø, fortsætter vi med at drive som et separat selskab. Varemærkerne passer fint ind i vores portefølje, og bl.a. ser vi det som en stor fordel, at "Allt om Historia" udkommer i hele Norden på samme måde som mange af vores magasiner. Vi er imponerede over den måde, som forlaget er lykkedes med at brede og diversificere porteføljen omkring historieinteressen," siger Jesper Buchvald, adm. direktør, Bonnier Publications, i pressemeddelelsen.

Tilføjer fem svenske magasiner

Derudover føjer den svenske magasindivision af Bonnier-koncernen, Bonnier Tidskrifter, i alt fem udgivelser til porteføljen fra LRF Media. Det gælder mad- og livsstilstitlerne "Lantliv", "Lantliv Mat & Vin", "Gods & Gårdar", "Allt om Vin" samt "Hembakat", der ikke udgives i Danmark.

"Denne handel komplementerer vores eksisterende varemærker i de respektive nicher, og det bliver spændende at tage disse aktiviteter ind i Bonnier Tidskrifter, så vi kan vokse yderligere. "Hemabakat" viser også, at det på kort tid kan lade sig gøre at skabe en lønsom magasinforretning og en rigtig stærk digital kanal," siger Lars Dahmén, adm. direktør for Bonnier Tidskrifter og forretningsområdechef for magasiner i Bonnier-koncernen, i meddelelsen.

LRF Medias frasalg sker i forlængelse af, at mediehuset har valgt en strategi, som sætter hovedfokus på en lille håndfuld fag- og landsbrugsmedier, og derfor er husets B2C-udgivelser sat til salg.

"For LRF Media er salget et vigtigt skridt i vores strategiske målsætning om at blive landområdernes og det grønne erhvervslivs mediehus," siger Anders Källström, formand for LRF Media, i meddelelsen.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her