MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Adblock2.jpg

Rapport: Relevans er middel mod adblockere

Langsomme hjemmesider og forstyrrende annoncer er årsagen til, at brugerne blokerer annoncer, viser ny analyse. Modsat ser de med milde øjne på annoncer i onlinevideoer.

AF

Brugeroplevelsen skal være i top, når det gælder mediernes responstid, og annonceformaterne må ikke obstruere unødvendigt for indholdet på siden. Sådan lyder beskeden fra brugere til medier og annoncører i en rapport om adblockere fra analysefirmaet Audienceproject, tidligere Userreport, ifølge Berlingske.

"Der er ingen tvivl om, at vi har at gøre med en svær problemstilling, og at der ikke er en simpel løsning. Men man kan mindske problemet, hvis man kommer brugerne i møde og bl.a. leverer annoncer med relevant indhold og i et format, der sikrer en god brugeroplevelse," siger Jacob Lachmann, adm. direktør i AudienceProject, til Berlingske.

I rapporten svarer over halvdelen af de over 2000 respondenter, at de er negativt indstillede over for reklamer på netmedier. Brugerne forklarer, at de bl.a. anvender adblockere, fordi de finder annoncerne irrelevante. Det svarer 41 pct.

Til gengæld svarer 26 pct., at de får en mere positiv oplevelse af et medie, hvis de mødes af relevante annoncer. Samtidig er tre ud af fire mere positivt indstillet over for reklamer i onlinevideoer, og det viser ifølge Jacob Lachmann, at brugerne ikke er allergiske over for onlineannonce, hvis de er relevante.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her