MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_39468629.jpg Foto: Cecile Smetana/Polfoto/Arkiv

Politiken: Adblockere sætter spor i økonomien

Brugen af adblockere er inden for kort tid blevet en økonomisk hovedpine for medierne, siger Politikens digitale direktør, Frederik Wiedemann.

AF

Den stigende brug af software, der sorterer bannerannoncerne fra, når brugerne går ind på et website, kalder på stadig større opmærksomhed i mediehusene, skriver Information.

”Der har været en ret markant stigning, og selvom det ser ud til at have fundet sit leje det sidste halve år, så har det en reel økonomisk betydning for os. For to år siden var det ikke noget, vi kunne mærke i forretningen eller skulle forholde os til, men lige nu er vi gang med at finde ud af, hvad vi kan gøre på Politiken,” siger digital direktør på Politiken, Frederik Wiedemann.

Ifølge en undersøgelse fra Adobe og Pagefair er antallet af folk på verdensplan, der har en adblocker installeret på computeren steget 41 pct. i 2015 i forhold til 2014.

Ifølge DR Medieforsknings seneste rapport om medieudviklingen i Danmark blokerer hver tredje dansker mellem 15 og 74 år, 31 pct., for annoncer på nettet.

Både internationalt og i Danmark er medier og organisationer gået i gang med at finde et modsvar til brugen af software, der blokerer for visningen af bannerannoncer.

Britisk regering går ind i kampen mod adblocking

I Storbritannien har kulturministeren John Whittingdale sammenlignet brugen af adblocker med piratkopiering og tidlige fildelingstjenester som Napster, der var med til at tage luften ud af musikbranchens eksisterende forretningsmodel.

Den sammenligning er reel, mener Frederik Wiedemann, der dog samtidig vurderer, at medierne er bedre forberedt på at imødegå udviklingen. Dels ved at anerkende brugernes ønske om mindre forstyrrende reklamer, dels ved at tilbyde brugerne et valg - f.eks. om at betale eller slå deres adblocker fra, hvis de vil læse med.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her