MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
mashable53.jpg

Amerikansk nyhedssite går ind i Frankrig

Endnu et amerikanske netmedie ekspanderer til udlandet. Mashable lancerer et nyt site i samarbejde med fransk medie.

AF

Med Huffington Post i spidsen har en række amerikanske onlinemedier de seneste år ekspanderet og lanceret lokale udgaver i Europa og resten af verden. Den trend fortsætter med Mashable, der i samarbejde med den franske tv-kanal France24, har skabt et fransksproget nyhedssite.

Navnet på den nye hjemmeside, der allerede er i luften, er ”Mashable avec France24”.

"Lanceringen i Frankrig er et stort øjeblik for Mashable, mens vi fortsætter med at ekspandere globalt og danne strategiske partnerskaber, der kan accelerere vores vækst på nye markeder. Vi er meget glade for at være gået sammen med Frankrig 24, hvis lange track record of excellence i både video og nyheder gør dem den perfekte partner,” siger Adam Ostrow, Chief Strategy Officer hos Mashable i en pressemeddelelse.

Indholdet på det nye site bliver en kombination af historier fra Mashables internationale udgave, der oversættes og tilpasses den franske kontekst, og indhold, der bliver produceret specifikt til hjemmeside fra en dedikeret redaktion bestående af journalister fra France24 og Mashable.

De to partnere deles ligeligt om finansieringen af det nye site, som også har modtaget støtte fra Googles Digital News Initiative-fond.

Mashable, der blev grundlagt i 2005, har i dag 25 mio. unikke månedlige brugere. Udover det oprindelig amerikanske nyhedssite og den nytilkomne franske version udkommer Mashable i en asiatisk, australsk, indisk og engelsk udgave. France24 er en 24-timers nyhedsstation, der når ud til 315 mio. husstande i 180 lande via kanaler på henholdsvis frans, engelsk og arabisk. Sammenlagt har de tre tv-kanaler et ugentligt seertal på 50 mio.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her