MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
COLOURBOX5568039.jpg

SDU og Fyens Stiftstidende sætter dataprojekt i gang

Journalisten Lisa Merete Kristensen skal de næste tre år forske i betydningen af data-indtoget i mediebranchen.

AF

SDU og Fyens Stiftstidende har ansat journalist Lisa Merete Kristensen som erhvervs-ph.d. over de næste tre år, oplyser de i en pressemeddelelese.

Forskningsprojektet, der har titlen: ”Nyhedsværdi i en digital medietid", har fokus på, hvordan danske medier kan blive bedre til at bruge de data om brugernes adfærd og præferencer, de dagligt får ind online. Det skal samtidig belyse, hvordan udviklingen påvirker klassiske journalistiske værdier.

“En central del af projektets metode er analyse af store mængder brugerdata fra Fyens.dk og avisens alternative digitale platforme, eksempelvis Facebook. Målet er at styrke den viden, som journalisterne allerede har om brugerne og digital formidling, så den publicistiske journalistik har de bedst mulige betingelser på det digitale mediemarked. Også i en tid, hvor redaktionelle valg bliver udfordret af alt fra prioriteringsalgoritmer på sociale medier til søgemaskiner og kræsne mediebrugere, som er vant til at vælge og dele nyheder selv,” siger Lisa Merete Kristensen i meddelelsen.

Vejledere på forskningsprojektet bliver henholdsvis Gerd Maria May, udviklingschef på Fyens Stiftstidende, og Peter Bro, leder af journalist-uddannelserne på SDU. Projektet er støttet af Innovationsfonden samt Den Fynske Bladfond og er den anden erhvervs-ph.d., SDU og Fyens Stiftstidende samarbejder om.

Første forskningsprojekt er bedrevet af Søren Schultz Jørgensen, der er ved at afslutte sin ph.d.-afhandling om mediernes nye muligheder for at skabe fællesskaber med brugerne, skriver SDU og Fyens Stiftstidende.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her