MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_1920454.jpg Foto: Dave Caulkin/AP/Poltofo/Arkiv

BBC laver samarbejder med to besked-tjenester

Den britiske public service-station indgår samarbejder med to apps, der bruges til kommunikation.

AF

Indhold fra BBC skal fremover distribueres via kommunikationstjenesterne Viber og Whatsapp. Det skriver Adage.

På Viber vil BBC distribuere indhold fra dokumentaruniverset "Our World" i seks dage op til tv-visningen af en dokumentar om kidnapninger i Mexico.

Whatsapp bliver taget i brug af BBC Africa, der vil "fortælle historien om unge mennesker i den Demokratiske Republik Congo, der bruger nye online-metoder til at få deres stemme hørt og bringe forandringer til deres land", skriver BBC ifølge Adage i en meddelelse.

Formålet med samarbejderne med Whatsapp og Viber er at bringe BBC-indholdet ud til forbrugere, der ikke nødvendigvis ville blive opmærksomme på det ad andre kanaler.

Det er ikke første gang, at BBC laver partnerskaber med besked-apps. Stationen har tidligere været i samarbejde med bl.a. Wechat, Snapchat og Line.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her