MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
tv på youtube

Musikbranchen: Youtube betaler ikke ordentligt

Musikbranchen går glip af et stort millionbeløb, fordi Youtube ikke bidrager som andre streamingtjenester, lyder kritik fra brancheorganisation.

AF

Musikbranchen kunne glæde sig over fremgang i omsætningen på 3,7 pct., så den landede på 453 mio. kr. i 2015. Der er dog skår i glæden, for beløbet kunne – og burde – være langt større, mener pladebrancheorganisationen Ifpi. Det skriver Jyllands-Posten.

Det skyldes, at videotjenesten Youtube bidrager uforholdsmæssigt lidt til omsætningen, på trods af at det er en af de mest populære musikstreamningtjenester.

Mens andre streamingstjenester som Spotify, TDC Play og Apple Musik står for over 70 pct. af omsætningen med 305 mio. kr. samlet set, lagde Youtube sidste år blot for 18 mio. kr. i pladebranchens kasser.

»Tjenester som YouTube gemmer sig bag det såkaldte safe harbour-princip i EU-lovgivningen, som fritager visse tekniske mellemled på internettet for ansvar. Det gør, at de undslår sig at indgå fulde licensaftaler, inden de aktivt udbyder musik til forbrugerne. Men YouTube er ikke blot et teknisk mellemled, men derimod en aktiv streamingtjeneste på lige fod med Spotify, TDC Play osv.," siger kommunikationschef i Ifpi, Lasse Lindholm til Jyllands-Posten.

Pladebrancheorganisationen vil derfor have politikerne i EU til at kigge på problemstillingen.

Det var ikke muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra Googles danske kontor. Youtube ejes af Google.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her