MediaWatch

Mobilselskab vil fjerne annoncer hos danske kunder

Teleselskabet 3 indfører adblocker på sine netværk i Storbritannien og Italien, så kunder slipper for annoncer på deres mobil. Danmark indgår også i planerne, bekræfter 3 i Danmark.

Kunder skal have mulighed for at slippe for annoncer, mener teleselskabet 3. Derfor vil selskabet indføre en adblocker-funktion på sine netværk, så selskabets mobilkunder i Storbritannien og Italien fremover ikke vil få vist reklamer. Det skriver The Guardian.

"Irrelevante og forstyrrende mobilannoncer irriterer kunder og påvirker deres netværkoplevelse. Vi mener ikke, at kunderne skal betale for dataforbruget drevet af mobilannoncer. Industrien er nødt til at samarbejde for at give kunderne mobilannoncer, som de ønsker og drager fordel af,” siger 3’s britiske marketingchef, Tom Malleschitz, til The Guardian.

Næste skridt bliver at udvide funktion til 3’s netværk i andre lande. I Danmark overvejer 3 også at indføre blokering af mobilannoncer for selskabets 1,1 mio. mobilkunder.

"Vi synes, at der er spændende muligheder i det, men vi kan ikke sige noget om, hvornår eller hvordan vi evt. vil komme med det," siger Rikke Juul Hansen, PR- og kommunikationschef i 3, til Finans.

Hun ønsker ikke at uddybe planerne over for Finans.

Tre årsager til tiltag

Ifølge 3 ligger der tre årsager bag tiltaget. For det første bliver kunder tvunget til at betale for dataforbrug, når reklamer bliver vist på mobilen. Det bør annoncørerne betale for, mener 3. For det andet høster nogle annoncer data om mobilbrugerne uden deres viden, og for det tredje bør brugerne kun modtage reklamer, som er relevante, og som ikke ødelægger deres brugeroplevelse på mobilen.

Teleselskabet 3, der har ni mio. kunder alene i Storbritannien, vil samarbejde med det israelske firma Shine om adblock-løsningen. En netværksbaseret blokering af mobilannoncer vil ifølge 3 være mere effektiv end adblocker-apps.

Når adblock-funktionen er rullet ud i Storbritannien og Italien, vil Danmark, Sverige og Østrig følge efter. Ifølge hjemmesiden Adage vil mere end 30 mio. kunder få mulighed for at fjerne annoncer på deres mobil med det nyt tiltag.

Forsiden lige nu

Ny formand for Medienævnet

Kulturminister Mette Bock (LA) har udpeget et nyt Medienævn, og det betyder nye folk i hovedparten af stolene. Blandt andet formanden er nyudnævnt.

Seneste Web & Mobil

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere