MediaWatch

Apple skaber første tv-serie til egen streamingtjeneste

Den amerikanske tech-gigant producerer for første gang en tv-serie, der skal sendes eksklusivt på selskabets streamingtjeneste Apple Music.

Apple barsler med selskabets første skridt ind i tv-branchen. Den amerikanske tech-gigant lancerer sin første egenproducerede tv-serie under titlen ”Vital Signs”, og omdrejningspunktet bliver eftersigende rapperen, musikproduceren og forretningsmanden Dr. Dres liv.

Det skriver Wall Street Journal.

Dermed kaster Apple sig ind i kampen mod konkurrenter som Netflix, Amazon og ikke mindst Spotify, der for nylig annoncerede sin egen videostreamingtjeneste med indhold fra ESPN, Comedy Central, BBC, Vice Media og MTG-koncernen.

Biografisk serie

Den kommende tv-serie bliver ifølge Wall Street Journal tilgængelig på abonnementstjenesten Apple Music. Det står endnu ikke klart, hvornår serien får premiere.

Apple købte i 2014 Dr. Dres selskab Beats, der blandt andet er kendt for at producere hovedtelefoner og stremingtjenesten Beats Music, for tre mia. dollar (20 mia. kr.).

Tv-serien ”Vital Signs” bliver eftersigende baseret på Dr. Dres tilværelse – fra begyndelsen i den kriminalitetshærgede Los Angeles-forstad Compton til livet som succesrig forretningsmand.

Forsiden lige nu

Ny formand for Medienævnet

Kulturminister Mette Bock (LA) har udpeget et nyt Medienævn, og det betyder nye folk i hovedparten af stolene. Blandt andet formanden er nyudnævnt.

Seneste Web & Mobil

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere