MediaWatch

Hotelkæde giver gæster adgang til tusindvis af aviser

Scandic indgår samarbejde med digital distributionstjeneste, der giver hotelgæster mulighed for at læse mere end 5000 forskellige udenlandske aviser og magasiner.

Uanset om man foretrækker Le Monde, The Washington Post eller The Guardian, bliver der fremover rigeligt læsestof at vælge imellem til morgenmadsbuffeten for gæster på Scandic-hotellerne.

Hotelkæden har indgået et samarbejde med den digitale distributionstjeneste Pressreader, der giver brugerne online adgang til 5000 forskellige aviser og magasiner fra over 100 forskellige lande. Det skriver Scandic i en pressemeddelelse.

"Særligt for vores udenlandske gæster er den digitale tjeneste bekvem, idet de får mulighed for at læse deres foretrukne aviser og magasiner, selvom de er væk hjemmefra. Ud fra et både miljømæssigt og økonomisk perspektiv, er vi overbeviste om, at vores nye digitale tjeneste har en masse at bidrage med fremover,” siger Casper Puggaard, salgs- og marketingdirektør Scandic Danmark.

Hotelgæsterne får adgang til at downloade fem forskellige udgivelser om dagen. Indtil videre er Ekstra Bladet eneste danske udgivelse i Pressreaders portefølje.

I takt med at Scandic implementerer den digitale løsning, vil hotelkæden udfase de traditionelle printaviser. Der vil dog stadig være adgang til danske aviser på print, indtil de integreres i Pressreaders løsning.

Scandic har 224 hoteller i Norden og er desuden til stede i Tyskland, Belgien og Polen.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Politikens Lokalaviser skal finde ny direktør efter kvaler på det svenske marked, flere medlemmer af Nordjyske Mediers bestyrelse stopper, og støttekroner regnede ned over branchen. Kom med på rundtur i ugens gang i mediebranchen.

Liberale EU-politikere varsler kamp mod fake news

Journalist og europaparlamentariker Morten Løkkegaard har stået i spidsen for den første politik til bekæmpelse af fake news for de liberale EU-politikere, der bl.a. vil kæmpe for bedre støttemuligheder til den uafhængige, undersøgende journalistik.

TV-chefer: #MeToo-debatten er vigtig - men ikke et problem hos os

Der er bred enighed om, at debatten om seksuelle krænkelser og chikane på landets mediearbejdspladser gør indtryk og rejser problematikker i branchen, der skal tages hånd om. Men de færreste mediechefer, MediaWatch har hørt fra, mener, der er et problem på deres arbejdsplads.

Seneste Web & Mobil

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere