MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_6371498.jpg Foto: Jens Meyer/AP/Polfoto/Arkiv

Googles topchef modtager 199 mio. dollar i aktier

Aktietildelingen er det højeste beløb, en topchef nogensinde er blevet tildelt i værdipapirer.

RITZAU FINANS

Googles adm. direktør, Sundar Pichai, er blevet tildelt aktier i selskabet til en værdi af 199 mio. dollar, hvilket er det højeste beløb en topchef nogensinde er blevet tildelt i værdipapirer.

Det skriver Financial Times.

De seneste år er Google gået fra at betale beskedne årlige bonusser til store aktietildelinger hvert andet år. Senere på året vil Google ligeledes belønne selskabets økonomidirektør, Ruth Porat, som forlod Morgan Stanley sidste år, med aktier til en værdi af 40 mio. dollar.

Aktietildelingen hæver Sundar Pichais samlede andel i Google til 650 mio. dollar. Selvom Sundar Pichai kan glæde sig over at være en af teknologisektorens rigeste blegner den store aktiepost ved siden af Googles bestyrelsesmedlem og tidligere adm. direktør, Eric Schmidts, hvis aktiepost har en værdi af 3,2 mia. dollar.

Sundar Pichai blev placeret på toppen i Google sidste år, efter selskabet gennemgik en større omorganisering under holdingselskabet Alphabet. Larry Page, der var med til at grundlægge selskabet, har udtalt, at intentionen med de mange ændringer i ledelsen var for at tiltrække nyt talent til Googles mange forretningsgrene.

/ritzau/FINANS

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her