MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Youtube videoer

Videnskab.dk udvikler Youtube-kanal til unge

Med støtte fra Nordea-fonden vil forskningsportalen give særligt de 15-20-årige solid og evidensbaseret viden om verden gennem Youtube-kanal.

AF

Videnskab.dk lancerer til sommer en Youtube-kanal, som særligt skal give unge i alderen 15-20 år solid og evidensbaseret viden om verden. Det skriver Videnskab.dk på sin hjemmeside.

"Vores ambition er at nå ud til de unge, som ikke er så bogligt orienterede, men som interesserer sig for alt muligt og typisk søger information på Youtube. Vi stiller med en kombination af høj troværdighed og stor erfaring i at servere viden på en uhøjtidelig og let forståelig måde, så også de forudsætningsløse kan være med, og det er sjovt at blive klogere," udtaler chefredaktør Vibeke Hjortlund fra Videnskab.dk.

Projektet er støttet med 2,8 mio. kr. fra Nordea-fonden. Videnskab.dk oplyser, at mediet nu indleder arbejdet med de rette formater for indslagene. Projektet løber i to år frem til i begyndelsen af 2018.

Videnskab.dk blev lanceret i 2008 af tidligere videnskabsminister Helge Sander med inspiration fra bl.a. norske forskning.no. Siden støttes årligt med 2,5 mio. kr. fra Styrelsen for Forskning og Innovation. Mediet modtager desuden støtte fra Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation samt Kulturministeriet.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her