MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POV.jpg Titlen er engelsk, men formidlingen på dansk på det nye blogmedie, POV. | Foto: Skærmdump

Journalistisk trekløver søsætter blogmedie

Nyt blogmedie stiftet af blandt andre Signe Wenneberg og Annegrethe Rasmussen satser på frivillige bidrag.

AF

"Vi gider ikke betalingsmure og store reklamer, der overtager hele din skærm. Med inspiration fra amerikanske NPR og Wikipedia modtager vi i stedet donationer fra folk, der værdsætter det, vi skriver - og gerne vil holde os i gang."

Sådan lyder indgangsreplikken fra trekløveret bag et nyt danske blogmedie: POV International (Point of View), der lanceres i dag.

Mediet har 23 skribenter tilknyttet inden for forskellige stofområder, skriver mediet, der lægger ud med bidrag fra blandt andre Uffe Gardel, tidligere journalist og tillidsmand på Berlingske, og reklamemanden Kim Jong Andersen, samt stifterne af POV, journalisterne Annegrethe Rasmussen, Morten Bay og Signe Wenneberg. 

”Vi har skabt POV International, fordi vi tror på en ny vej fremad i det danske medielandskab. Nyheder fås overalt. Men hvis stærke og dygtige personligheder med noget på hjerte sætter perspektiv på verden, så skabes der en cocktail, som vi tror er så interessant, klog og underholdende, at læserne slet ikke kan lade være med at hænge på,” siger Annegrethe Rasmussen om tiltaget i en pressemeddelelse. 
 
POV's indhold er baseret på frivillige bidrag fra skribenterne, suppleret med overskrifter fra public service-stationerne DR, BBC og National Public Radio (NPR), og frivillig brugerbetaling fra læserne enten til den enkelte journalist eller mediet som helhed.

”POV er bygget på passion, kvalitet og engagement, både for skribenter og læserne, der er flyttet fra at læse morgenaviser til at læse venners runddelte tekster på tablets. Det passer godt til os. Erfaringer fra udlandet viser at det i høj grad er muligt at skabe et positivt afkast i det lange løb,” siger Signe Wenneberg i meddelelsen. 

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her