MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
btmobilsite_erik_refner.jpg Foto: Erik Refner/BT

BT kigger på høstning af brugerdata i avis-app

Flere mediers nyhedsapp's sender data om brugerne videre til tredjeparts tjenester. BT, der har flest tilknyttet, vil nu tjekke om alle tredjeparter skal have adgang.

AF

Chartbeat, Smartyads og Tradedoubler er nogle af de digitale tjenester, der kigger med over skulderen, når brugerne tjekker en nyhedsapp fra flere af de store medier, skriver journalisten.dk.

Ifølge en stikprøve, som journalistisk lektor ved SDU, Filip Wallberg har lavet, topper BT listen med 37 tilknyttede tjenester blandt de 10 medie-apps, Filip Wallberg har tjekket. Næstflest havde Børsens app, mens Radio24syv ligger i bunden og ikke kalder nogen tredjeparts-tjenester.

De tilknyttede tjenesterne bruges til at høste data om trafik og brugeradfærd, der kommercielt f.eks. kan bruges til at tilbyde annoncører at nå relevante målgrupper. Brugen er ikke ulovlig, så længe kravene, der stilles til persondatasikkerhed om bl.a. anonymitet, overholdes.  

Digital chef for BT, Kevin Walsh, siger til journalisten.dk, at selvom 37 ser "lidt voldsomt" ud, så overholdes kravene.

"Vi er overbevist om, at det, vi gør, og dem, vi arbejder sammen med, er i orden. Jeres undersøgelse rammer et punkt, der er meget oppe i tiden. Det er noget, mange medier kigger på, fordi der er mange aftaler på kryds og tværs," siger Kevin Walsh til journalisten.dk og uddyber, at BT i sidste måned gik i gang med at gennemgå antallet af tilknyttede tjenester for at undersøge, om alle har relevans.

"Vi er interesseret i at undersøge, om det hele er relevant," siger han.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her