MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_26337839.jpg Foto: Ole Frederiksen/Polfoto/Arkiv

Jysk Fynske køber trafik-app

Gennem datterselskab køber Jysk Fynske Medier trafikk-app. Ambitionen er først at brede den ud i Skandinavien og senere til andre lande Europa.

AF

Jysk Fynske Medier har købt teknologivirksomheden Geo24 ApS, der står bag Trafikalarm.dk. Det skriver Jysk Fynske Medier i en pressemeddelelse.

Købet sker igennem Jysk Fynske Mediers datterselskab Woerk. Ifølge Richard Wraee, udviklingsdirektør i Jysk Fynske Medier, passer Trafikalarm.dk godt ind i Woerks strategi om at have et større fokus mod udvikling af egne produkter og abonnementsmodeller.

"Trafikalarm-appen styrker vores strategiske fokus, og der er tale om et rigtig godt match med vores eksisterende forretning," udtaler Morten Voss Jørgensen, direktør i Woerk.

Trafikalarm står bag en app, der giver brugerne realtidsinformationer om trafikale situationer såsom fartkontrol, trafikuheld, køer og vejarbejde.

Indtil videre er appen kun lanceret på det danske marked, men Woerk oplyser, at det ser internationale muligheder for appen. Første skridt er i den forbindelse en skandinavisk tjeneste, mens andet ryk er en ekspansion til andre lander i Europa.

Appen kan hentes gratis i Apples App Store og i Google Play. Hvis man vil have realitidsopdateringer, kræver det et abonnement, som koster 29 kr. om måneden. Det er også muligt at bruge appen uden abonnement, men så vil man modtage trafikdataene med en-tre timers forsinkelse.

Ifølge Jysk Fynske Medier har mere end 700.000 danskere hentet appen.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her