MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
metroxpress.jpg

Ny digital direktør for Metroxpress

Metroxpress henter tidligere IT-udviklingschef på Berlingske som ny direktør med ansvar for digital forretningsudvikling.

AF

Metroxpress udvider ledelsen og opruster digitalt med ansættelsen af Lasse Munk-Poulsen som ny digital direktør. Det skriver gratisavisen i en pressemeddelelse.

Lasse Munk-Poulsen kommer senest fra en stilling som IT development director på Berlingske og bliver en del af Metroxpress ledelse.

"Vi glæder os over, at have fundet en stærk digital leder, der kan løfte og udvikle vores digitale forretningsområde. Vi lancerede mx.dk i 2013 og har ligget stabilt blandt Danmarks største i noget tid. Lasse har nu til opgave at bringe det videre til næste niveau og får samtidig ansvar for at udvikle vores digitaldrevet kommercielle forretning også. " Siger Thomas Raun adm. direktør hos Metroxpress.

Lasse Munk-Poulsen får ansvar for det redaktionelle udviklingsteam, IT-service og digital forretningsudvikling. Han begynder i stillingen 4. januar.

Metroxpress har digitalt fået fodfæste blandt de 15 mest besøgte danske sites dagligt og havde i oktober 150.000 unikke brugere dagligt og godt 920.000 brugere målt på hele måneden - langt de fleste på mobilen.

 Avisen er ejet af det schweiziske mediehus Tamedia.

 

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her