HBO indleder dansk lancering

I dag indleder HBO Nordic en gradvis dansk lancering cirka to måneder senere end først planlagt.
Per Fanefjord Laursen

Der er nu bevægelse i den nordiske lancering af HBO Nordic - næsten to måneder senere end oprindelig annonceret.

Det skriver HBO Nordic på deres website og på Facebook.

"For at kunne levere en tilfredsstillende streaming oplevelse for alle, har vi besluttet at åbne vores tjeneste for et begrænset antal abonnenter i dag og øge antallet uge for uge," skriver HBO Nordic på Facebook, der indtil videre er tjenestens foretrukne kommunikationskanal.

Herefter vil HBO gradvist åbne tjenesten for fans, der har tilmeldt sig HBO Nordics nyhedsbrev - og som får første måned af deres abonnement uden omkostninger. Tilbuddet gælder alle, der tilmelder sig nyhedsbrevet inden nytår, skriver HBO.

Prisen er herefter 79 kr. per måned. Bindingsperioden hos HBO er 12 måneder ifølge sitet Dinside.no.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår