MediaWatch

Apple og Irland har indgået aftale om skattebetaling

Aftale om betaling af ubetalt milliardbeløb er nu kommet på plads, og Irland forventer, at Apple vil begynde at betale efter årsskiftet.

Irland og Apple er nået til enighed, om hvordan Apple skal tilbagebetale de 13 mia. euro (cirka 96,7 mia. kr.), som EU har vurderet, at selskabet skylder Irland i skat.

Det skriver The Guardian.

EU-Kommissionen fastslog i august 2016, at Apple skal godtgøre den irske regering, for hvad der vurderes til at være ubetalt skat over flere år, efter selskabet havde indgået en ulovlig skatteaftale med en markant lavere skatteprocent end andre virksomheder med den irske regering.

Aftalen om betaling af det ubetalte milliardbeløb er dog nu kommet på plads mellem de to parter, efter EU henførte Irland til EU-Domstolen i oktober, fordi landet ikke havde begyndt at opkræve skattebeløbet fra Apple.

Irland forventer, at Apple vil begynde at betale efter årsskiftet.

"Vi forventer at Apple vil begynde at overføre pengene til vores konto over det første kvartal i næste år," siger den irske finansminister, Paschal Donohoe, i Bruxelles, før et møde med EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager. Det skriver The Guardian.

Irland skal nu sætte pengene ind på en lukket bankkonto, mens Apple venter på resultatet af sin appelsag til EU-Kommissionen.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Venstre er åbne for at lade ugeaviser få del i mediestøtte

Regeringspartiet holder døren åben for at lade lokale ugeaviser få del i mediestøtten og vil øremærke en del af en ny public service-pulje til den lokale dækning, fortæller medieordfører Britt Bager. Hun kan hverken be- eller afkræfte et udspil om besparelse på 12,5 pct. af DR.

Seneste Web & Mobil

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere