MediaWatch

North Medias Ofir får millionerstatning

North Media-selskabet har vundet en voldgiftssag og får 9 mio. kr. i erstatning.

North Medias datterselskab Ofir er fredag blevet tilkendt en erstatning på 9 mio. kr. fra virksomheden Emply.

Det oplyser North Media.

"Ved Emplys betaling af erstatningen fratrækkes 1,5 mio. kr., som Ofir har tilbageholdt, indtil sagen blev afgjort. Netto skal Emply således betale 7,5 mio. kr. til Ofir," oplyser North Media.

Om baggrunden forklarer North Media:

"Ofir var eneretsforhandler af e-rekrutteringssystemet Emply Hire fra 2013 til 2016. Systemet er ejet af Emply, som Ofir ejer 16 pct. af. Emply opsagde aftalen til ophør ved udgangen af sidste år, og Voldgiftsretten har nu afgjort, at Emplys opsigelse af forhandleraftalen var uberettiget."

Derfor er det afgjort, at Ofir har krav på erstatning.

"Indtil betaling er modtaget, giver voldgiftskendelsen ikke North Media anledning til at ændre forventningerne til resultatet for 2017, der derfor fortsat lyder på et driftsresultatet (EBIT før særlige poster) for 2017 på mellem minus 20 og 0 mio. kr.," oplyser North Media.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Venstre er åbne for at lade ugeaviser få del i mediestøtte

Regeringspartiet holder døren åben for at lade lokale ugeaviser få del i mediestøtten og vil øremærke en del af en ny public service-pulje til den lokale dækning, fortæller medieordfører Britt Bager. Hun kan hverken be- eller afkræfte et udspil om besparelse på 12,5 pct. af DR.

Seneste Web & Mobil

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere