MediaWatch

Landsbrugsmedierne får mere i lønposen mod at slippe orlov

Forslag til ny overenskomst giver Landbrugsmediernes journalister lønstigning og højere pension mod at give afkald på optjening af orlov med løn.

Der er lagt op til et opgør med den hidtidige orlovsordning for journalisterne på Landsbrugsmedierne, der bl.a. udgiver Landbrugsavisen, skriver Journalisten.

Tillidsfolk og ledelse har lagt sidste hånd på udkastet til en ny overenskomstaftale, der nu er til urafstemning blandt DJ-medlemmerne, og som udfaser retten til lønnet orlov - mod en lønstigning og højere pension.

Fra ledelsens side handler kravet bl.a. om at udligne de rammer, der er for ansatte på medierne og i kommunikationsafdelingen, siger tillidsrepræsentant Morten Thomsen.

"Det var et krav fra Landbrug & Fødevarer, som vil harmonisere forholdene i organisationen. De har journalister ansat i kommunikationsafdelingen, som ikke har samme goder som os," siger Morten Thomsen til Journalisten med henvisning til, at kommunikationsmedarbejdere ikke har lønnet orlov eller lønnet frokostpause, som de ansatte i Landbrugsmedierne.

I dag optjener de en uge betalt orlov per år, men bliver overenskomstforslaget vedtaget, så vil ordningen blive udfaset over seks år, skriver Journalisten. Lønmæssigt vil betalingen være en stigning på 540 kr. per måned i gennemsnit over tre år samt en forhøjelse af den arbejdsgiverbetalte pension fra 9 til 10,5 pct.

Mandag formiddag er deadline for urafstemningen blandt de DJ-ansatte om forslaget.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Politikens Lokalaviser skal finde ny direktør efter kvaler på det svenske marked, flere medlemmer af Nordjyske Mediers bestyrelse stopper, og støttekroner regnede ned over branchen. Kom med på rundtur i ugens gang i mediebranchen.

Liberale EU-politikere varsler kamp mod fake news

Journalist og europaparlamentariker Morten Løkkegaard har stået i spidsen for den første politik til bekæmpelse af fake news for de liberale EU-politikere, der bl.a. vil kæmpe for bedre støttemuligheder til den uafhængige, undersøgende journalistik.

TV-chefer: #MeToo-debatten er vigtig - men ikke et problem hos os

Der er bred enighed om, at debatten om seksuelle krænkelser og chikane på landets mediearbejdspladser gør indtryk og rejser problematikker i branchen, der skal tages hånd om. Men de færreste mediechefer, MediaWatch har hørt fra, mener, der er et problem på deres arbejdsplads.

Seneste Ugeblade & Magasiner

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere