MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
samvirke_maj_2016_0_0.jpg

Samvirkes chefredaktør opsagt

Chefredaktør for Samvirke og kommunikationschef for foreningen Coop stopper efter ni år på posten.

AF

Et af Danmarks mest læste medlemsblade skal have ny redaktionel kaptajn, efter Coop har afskediget chefredaktør for Samvirke Karsten Kolding efter ni år. Det skriver Danske Medier, der citerer Karsten Koldings melding om opsigelsen på Facebook og Linkedin.

Karsten Kolding har igennem ni år haft den kombinerede stilling som chefredaktør for medlemsmagasinet Samvirke og kommunikationschef for foreningen Coop, der udgiver magasinet, der er blandt de mest populære medlemsblade målt på antal læsere.

52-årige Karsten Kolding er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet og kom til Coop i 2008 fra en stilling som afdelingschef i Forbrugerrådet. Han har indtil fratrædelsen været en af Danske Mediers bestyrelse for interessenetværket Specialmedierne, skriver Danske Medier.

Redaktionschef på Samvirke, Pia Thorsen Jacobsen, er konstitueret som chefredaktør i forbindelse med opsigelsen.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her