MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
DANSK.jpg Screenshot af modemagasinet Dansk Magazines onlineportal.

Modemagasin: "Vi skal hele tiden genopfinde os selv"

Det selvstændige modemagasin Dansk Magazine fejrer sin 15 års fødselsdag. Ifølge iværksætterne er magasinet overlevet på konstant fornyelse i et marked, hvor der hele tiden kommer nye magasiner til.

AF

Det er 15 år siden, at modeiværksætterne Uffe Buchard og Kim Grenaa lancerede deres eget modemagasin under titlen Dansk Magazine. I dag udgives det to gange årligt i 24 lande med et oplag på 20.000 og et læsertal på 155.000 ifølge egne oplysninger. Og mens de fleste printmedier løbende har set læsertallene dale, har magasinet fastholdt sin tilslutning de seneste år. Det fortæller stifterne til Jyllands-Posten.

"Et magasin som dette har overlevelsesmuligheder. Hvis du giver folk noget, som de ikke kan få digitalt, så klarer mediet sig. Det er også derfor, vi forsøger at give vores billeder noget mere. Det må ikke bare forestille en pige på en grå baggrund med en pæn kjole. For så gider du ikke vende tilbage til det billede," siger Uffe Buchard til avisen og fortsætter:

"Det har overrasket mig, hvor meget man er nødt til at tænke nyt. Vi skal hele tiden genopfinde os selv, for der kommer konstant nye magasiner til. Og det handler om at være unik."

Ingen af de to iværksættere bag kan dog leve af udgivelsen, oplyser de. Modemagasinet Dansk blev etableret i 2002 og udkom i en periode fire gang årligt. I 2005 gik mediet dog tilbage til halvårlig udgivelse og valgte nyheder fra. Siden 2008 har der i stedet været en mere nyhedsorienteret onlineblog knyttet til magasinet. Magasinet var i slutningen af nullerne igennem en konkurs, men udgivelsen blev altså videreført.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her