MediaWatch

Elle udpeger ny leder af moderedaktion

Josephine Aarkrogh tager over som moderedaktør på Aller-magasin.

Aller-magasinet Elle har udpeget Josephine Aarkrogh ny fashion director, der får ansvaret for moderedaktionen. Det oplyser Aller Media i en pressemeddelelse.

Posten har indtil nu været besat af Anne P, som både har haft ansvaret for mode- og skønhedsområdet. Nu får hun udelukkende ansvar for skønhedsdelen, der blandt andet består af bloggen Powder.dk.

Josephine Aarkrogh begyndte på Elle i 2009 og har siden haft flere forskellige jobtitler på magasinet.

"Det er en fornøjelse at se sine medarbejdere vokse og udvikle sig med deres ansvarsområder. Det gælder både for Josephine, som i den grad har det, der skal til for at få succes som moderedaktør på Elle, og for Anne P., der senest med lanceringen af det digitale Elle skønhedsunivers powder.dk endnu en gang har cementeret, at hun er blandt Danmarks mest eftertragtede skønhedseksperter. Både når det gælder annoncører og læsere," udtaler Cecilie Ingdal, chefredaktør på Elle, i pressemeddelelsen.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeblade & Magasiner

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere