MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Chanet Deleuran.jpg Chanet Deleuran | Foto: PR/Benjamin Media

Bonniers madunivers henter tidligere Aller-chefredaktør

Det digitale madunivers får tidligere chefredaktør for madmagasin under Aller Media som ny digital produktchef.

AF

Chanet Deleuran, tidligere chefredaktør på Aller-magasinet Spis Bedre, er ny digital produktchef for Bonnier-koncernens madunivers Måltid, hvis redaktionelle hold er placeret hos Benjamin Media. Det skriver Benjamin Media i en pressemeddelelse.

"Måltid er det mest fremsynede og brugbare madsite på nettet. Udviklet dynamisk helt fra bunden i Bonniers udviklingsafdeling med brugerne i centrum. Det er præcis sådan et site, jeg har drømt at få fingre i, i de sidste år med print, hvor det blev mere og mere tydeligt, at det er på nettet, inspirationen til danskernes måltider skal være," udtaler Chanet Deleuran.

Benjamin Media skriver i meddelelsen, at de vigtige slag for Måltid skal slås på de "moderne medieplatforme" og med en "fokuseret social media-strategi."

Chanet Deleuran begyndte sin madredaktør-karriere for Spis Bedre, da det i sin tid var ejet af Bonnier Publications. I 2012 overtog DG Media magasinet, som siden endte hos Aller Media ved årsskiftet, hvor Chanet Deleuran også stoppede som chefredaktør. Før Spis Bedre var Chanet Deleuran fagredaktør på Alt for damerne og på DTU. Hun har desuden arbejdet på Berlingske og som lokalredaktør på Bornholms Tidende.

Måltid blev lanceret i august og er et digitalt madunivers, som samler madopskrifter fra Bonnier og Benjamin Medias titler som bl.a. Bo Bedre, I Form og Woman.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her