MediaWatch

Egmont styrker førerpositionen på norsk ugebladsmarked

Mediekoncernen dominerer det norske ugebladsmarked og øgede i 2015 sin førende position på bekostning af konkurrenterne.

Den danske magasinkoncern Egmont har øget markedsandelen på det norske ugebladsmarked på bekostning af konkurrenterne Aller Media og Bonnier, skriver Kampanje.

Nye oplagstal for 2015 viser, at Egmont Publishing solgte 31,9 mio. ugeblade i Norge, hvilket gav Egmont en markedsandel på 57,9 pct. Det er en stigning fra 2014, hvor Egmonts markedsandel var 53,9 pct.

Modsat daler Aller Medias markedsandel fra 30,1 i 2014 til 27,9 i 2015, mens Bonnier går fra en andel af markedet på 8,9 pct. til 7,4 pct.

Egmont tilskriver fremgangen et vedvarende fokus på faste abonnementer frem for løssalg.

"Egmont har over lang tid satset på abonnement. Vi har testet, tilpasset og fejlet os frem til en model, som nu virkelig giver resultater. Når stadig flere læsere vælger at invitere os op i sofaen på fast basis, giver det os en helt unik mulighed for at udvikle vores magasiner i takt med, og gerne lidt foran, målgrupperne. Dermed tager vi markedsandele og styrker vores position som markedsleder," siger Morten Danielsen, markedsdirektør i Egmont Publishing, til Kampanje.

Det norske ugebladsmarked faldt samlet set med 6,2 pct. i 2015.

Forsiden lige nu

Få overblikket over chefskiftet på Børsen

Efter et lille halvt års ventetid blev det i går offentliggjort, hvem der skal udvikle erhvervsavisen Børsen fremover som ny topchef. Få overblikket over fakta, kommentarer og baggrund til skiftet her.

Bestsellersalget skuffer

Sæsonens store bøger sælger mindre end forventet ifølge flere forlag og forhandlere. Det har bl.a. ramt Gyldendal på økonomien.

Seneste Ugeblade & Magasiner

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere