MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Torsten Bjerre Rasmussen nyt.jpg

Egmont går efter omsætning på en milliard i webshops

Magasinhuset spejder efter nye webshops, som det kan føje til eksisterende portefølje. Målet er at nå en samlet omsætning på 1 mia. kr., siger Torsten Bjerre Rasmussen.

AF

Egmonts Internationale magasinforretning, Egmont Publishing, har i næsten ubemærkethed købt sig ind i fem webshops i Norden de seneste år, skriver Børsen.

Opkøbsstrategien er en konsekvens af, at Egmonts magasinforretning er digitalt udfordret. Målet er at købe sig ind i flere butikker i år, så den samlede omsætning i butikkerne stiger fra sidste års 500 mio. kr. til 1. mia. kr.

"Vi vil gerne købe flere, og jeg håber da helt klart, at vi kan lave en investering eller to i år," siger Torsten Bjerre Rasmussen, adm. direktør i Egmont Publishing, til Børsen.

Nye webshops skal dog være "ude over babystadiet" og ideelt omsætte for 100 mio. kr. siger Torsten Bjerre Rasmussen. Underskud er ikke et problem, hvis toplinjen vokser og den underliggende drift er positiv, siger han.

Egmont ejer i dag den danske webshop Jollyroom, som forhandler bl.a. babyudstyr og legetøj. Derudover ejer Egmont Fjellsport, Med24, Bagaren och Kocken og Animail.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her