MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_13184402.jpg Foto: Jan Grarup/Polfoto/Arkiv

"Jeg er ikke under afvikling"

Ansættelsen af den tidligere Berlingske-topchef er ikke udtryk for, at ejer Erik Rasmussen er ved at trække sig tilbage. Det er skal ses som en udviklingsstrategi, siger chefen for Mandag Morgen.

AF

Da Lisbeth Knudsen i december blev ansat som direktør for Mandag Morgens danske aktiviteter, kunne nogen måske foranlediges til at tro, at ejer og adm. direktør Erik Rasmussen i fremtiden vil spille en mindre og mere tilbagetrukken rolle. Det bliver ikke tilfældet, fastslår han over for Finans.

”Lisbeth Knudsens ansættelse er mere en udviklingsstrategi end en personlig afviklingsstrategi. Jeg er ikke under afvikling. Så siger du "Ja, men unge mand, du fylder jo 75 i år!". Det er fuldstændig korrekt, og det er jeg pinligt bevidst om, fordi jeg to gange har været døden nær,” siger han til Finans.

2020-strategien, som Lisbeth Knudsen ifølge direktøren har fået en central rolle i, skal bl.a. drive Mandag Morgen videre i en mere digital retning og udvikle den internationale del af forretningen, som Erik Rasmussen fortsat vil stå i spidsen for. Det drejer sig bl.a. om tænketanken Sustania og den årlige Global Oppertunity Report.

Som direktør for den danske del får Lisbeth Knudsen ansvaret for at digitalisere Mandag Morgens aktiviteter og udvikle de redaktionelle og forretningsmæssige koncepter.

Erik Rasmussen, der fylder 75 år til oktober, siger samtidig til Finans, at han hverken har planer om at sælge Mandag Morgen eller nogen planer om at indgå partnerskab med andre mediehuse. 

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her