MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
aller-huset.jpg Foto: STINE BIDSTRUP/POLFOTO/ARKIV

Aller-magasin hyrer ny chefredaktør

Tidligere redaktør på Børsen-magasin er rykket til Aller som ny chefredaktør for modemagasin.

AF

Ved årsskiftet satte en ny kvinde sig på posten som chefredaktør for Modemagasinet IN. Det oplyser magasinets udgiver, Aller Media, i en pressemeddelelse.

Den nye chefredaktør hedder Anne Axholm. Hun har senest været selvstændig med eget PR-firma, hvor hun bl.a. har arbejdet med native marketing og digitale PR-løsninger. Fra 2000 til 2008 var hun kultur- og livsstilsredaktør på Børsen og stod bl.a. for magasinet Pleasure.

"Med Anne Axholm får vi en alsidig chefredaktør med solid magasin- og livsstilserfaring, der er ekspert i at udvikle kvalitetsindhold til købestærke målgrupper samt skabe innovative samarbejder med annoncører og andre kommercielle partnere. Sammen vil vi sikre, at IN fortsat udvikler sig på print og digitalt og bliver den foretrukne destination for kvinder, der går lige så selvfølgeligt op i sit udseende som i den verden, hun lever i," siger Allers magasindirektør, Charlotte Riparbelli, i pressemeddelelsen.

Digitale platforme

Modemagasinet IN mistede sin chefredaktør i efteråret 2015. Her opsagde den daværende chefredaktør Trine Nygaard sin stilling for at søge nye udfordringer. Magasindirektør Charlotte Riparbelli overtog chefrollen midlertidigt.

Anne Axholm fortæller i pressemeddelelsen, at der vil kommer yderligere fokus på de digitale platforme hos modemagasinet.

"Et magasin som IN er født på print, og det er fortsat hjertet og kernen for læserne og brandet, men vi vil fremover styrke vores indsats på web og på de sociale medier. Det er på de digitale platforme, at vores læsere på daglig basis henter inspiration og får nyheder inden for mode og skønhed - det gode liv. Det er her, kvinder i endnu højere grad kan blive engageret og være en del af et særligt IN–fællesskab, som vi sammen skaber," siger Anne Axholm i pressemeddelelsen.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her