MediaWatch

Schaumburg-Müller vinder Se og hør-sag i Pressenævnet

Pressenævnet giver Allers kulørte ugeblad Se og hør alvorlig kritik for historie om skuespilleren og tv-værten Christiane Schaumburg-Müller.

Se og hør skal sætte plads af i bladet til en artikel med Pressenævnet som afsender.

Tv-værten og skuespilleren Christiane Schaumburg-Müller skulle nemlig have haft mulighed for at svare på de påstande om hende, der fyldte Se og hørs spalter i udgaven fra 14. marts i år.

Ifølge Se og hør-artiklen, der handlede om Schaumburg-Müllers forhold til tv-værten og eksmodellen Caroline Flemming, skulle Christiane Schaumburg-Müller bl.a. angiveligt have kopieret Caroline Flemmings (strømpebuks-)stil og tidligere forsøgt at få Caroline Flemmings værtstjans på SBS-showet 'Danmarks næste topmodel'.

Artiklen udløste en klage til Pressenævnet, der i dag udtaler alvorlig kritik af Se og hør for brud på reglerne om god presseskik og pålægger bladet at bringe en længere berigtigelse.

Det er langt fra første gang, at tv-værten går i kødet på Se og hør, der sidste år blev udelukket fra flere pressemøder på TV 2, hvor Christiane Schaumburg-Müller den gang var vært på Vild med dans. Det skete efter bladet havde bragt paparazzi-fotos af værten og hendes mand, rapperen L.O.C.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeblade & Magasiner

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere