MediaWatch

Svensk filmby vil have Aalbæk fjernet fra von Trier-film

Selskabet Film i Väst fra Trollhättan tager konsekvensen af debat om seksuel chikane i filmmiljøet.

Står det til svenskerne, kommer Peter Aalbæk Jensen ikke længere til at stå i spidsen for film, der er produceret i byen Trollhättan.

Det er selskabet Film i Väst, der ifølge avisen GP nu melder kontant ud efter den seneste tids debat om kulturen i filmselskabet Zentropa.

Film i Väst, der støtter og samarbejder med filmselskaber, der vil optage i Trollhättan, har forlangt, at Peter Aalbæk Jensen fjernes som producent af den kommende Lars von Trier-film, "The House That Jack Built".

"Vi kan ikke samarbejde med Zentropa, når Peter Aalbæk Jensen er producent på vores fælles produktioner," siger Film i Västs adm. direktør, Mikael Fellenius.

Debatten om Zentropa begyndte, da sangerinden Björk i kølvandet på historierne om sexchikane i filmindustrien i Hollywood i et Facebook-opslag fortalte, hvordan hun også følte sig chikaneret af Lars von Trier under optagelserne til "Dancer in the Dark" tilbage omkring årtusindskiftet.

Afviser kritikken

Kritikken er dog pure blevet afvist af Peter Aalbæk Jensen, som blandt andet fik nævnt, at han selv flere gange har klasket kvindelige ansatte bagi.

Peter Aalbæk Jensen afviser i et interview med SVT's Kulturnyheterna, at han vil ændre stil eller holdning.

"Hvis svenskerne kun vil arbejde med aseksuelle socialdemokrater, så er det deres ret," siger han og konstaterer i samme interview, at der findes andre lande end Sverige, man kan lave film i.

Der har i mange år været et tæt samarbejde mellem Film i Väst og Zentropa.

En lang række af Lars von Triers film er optaget i Sverige, og det samme er den kommende film, der får premiere næste år.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Venstre er åbne for at lade ugeaviser få del i mediestøtte

Regeringspartiet holder døren åben for at lade lokale ugeaviser få del i mediestøtten og vil øremærke en del af en ny public service-pulje til den lokale dækning, fortæller medieordfører Britt Bager. Hun kan hverken be- eller afkræfte et udspil om besparelse på 12,5 pct. af DR.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere