MediaWatch

Forfatter og tv-producent går sammen i nyt selskab

Forfatter bag bøger om bl.a. krigen i 1864 vil producere historiske film og tv-serier i nyt selskab, som han stifter i partnerskab med tv-producent Klaus Birch, der driver B-film.

Tom Buk-Swienty (tv) og Klaus Birch er mændene bag Saxofilm.

Tom Buk-Swienty, der har skrevet flere historiske bøger, og tv-producenten Klaus Birch har sammen stiftet produktionsselskabet Saxofilm, oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Det nye selskab vil producere historiske film og tv-serier på baggrund af Tom Buk-Swientys bøger og de ideer, som de to bagmænd får i fællesskab. De oplyser, at de i øjeblikket er i gang med to projekter, som de er i dialog med DR og et større dansk museum om.

"Danskerne er vilde med historie. Når mine egne børn hiver mig ind foran skærmen for at se "Historien om Danmark", og serien har 1 mio. seere, så siger det mig, at der er et kæmpe behov for film og tv, der kan fortælle de gode historier om alt det, vores forfædre- og mødre har gået igennem," udtaler Klaus Birch i meddelelsen.

Saxofilm vil have base i Svendborg. I samme by ligger i forvejen Klaus Birchs produktionsselskab B-film, der bl.a. har produceret "Slagtebænk Dybbøl" og "Rebellen fra Langeland" til DR.

Selskabet oplyser videre, at streamingtjenester bliver de næste mulige samarbejdspartnere.

Forsiden lige nu

Test din MediaIQ

Har du fulgt ordentligt med i mediebranchen i den seneste uge? Ellers har du chancen for at blive opdateret og testet her - og vinde en iPad.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere