MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
107100788.jpg Piv Bernth, DR's dramchef, stopper ved udgangen af november. | Foto: Isak Hoffmeyer/DR

Dramachef stopper i DR

Piv Bernth, DR's dramachef, stopper efter tre årtier hos DR. Flere andre fra dramaafdelingen forlader også deres stillinger.

AF

Ved udgangen af november stopper Piv Bernth som DR's dramachef. Det oplyser hendes snart forhenværende arbejdsgiver i en pressemeddelelse.

Den afgående chef har stået i spidsen for DR Drama siden 2012 og har arbejdet for DR i tre årtier. DR vil nu gå på udkig efter en afløser, og stillingen bliver slået op allerede i denne uge.

"Der er ingen tvivl om, at det er et tab for DR, at Piv Bernth har valgt at stoppe som dramachef. Men selvom jeg gerne havde set Piv Bernth fortsætte, så har jeg også forståelse for hendes ønske om at prøve noget nyt. Jeg vil gerne takke Piv Bernth for hendes imponerende indsats for at give danskerne nyskabende tv-drama i verdensklasse. Jeg ønsker Piv Bernth held og lykke fremover," udtaler Tine Smedegaard Andersen, DR's kulturdirektør, i meddelelsen.

Det er ikke kun Piv Bernth, der forlader DR's dramaafdeling. Det samme gælder souschef Lars Hermann og producenterne Dorte Riis Lauridsen og Anders Toft Andersen. De stopper alle tre ved udgangen af november. Også producent Karoline Leth stopper i DR, og det sker med udgangen af marts 2018.

Starter eget produktionsselskab

DR oplyser, at Piv Bernth stopper for at start nyt produktionsselskab. De fire øvrige fra dramaafdelingen, der forlader deres stillinger, rykker også videre til et privat produktionsselskab. Historien melder ikke noget om, hvorvidt de fem skal arbejde sammen.

"DR har været min hjemmebane i over 30 år, som freelance-instruktør, producent og de seneste fem år som dramachef. Det har været en fantastisk lærerig og storslået epoke at være en del af. Tiden er rigtig nu til at lade nye kræfter komme til i DR, og jeg glæder mig til at tage nye udfordringer op," udtaler Piv Bernth om sin afsked med posten som DR's dramachef.

Hun vil dog fortsat være tilknyttet DR som excecutive producer på anden sæson af "Herrens Veje" og den nye serie "Liberty". Piv Bernth stopper endeligt i september 2018 og vil fra december og indtil sin endelige afsked arbejde "et begrænset antal timer på de to produktioner", skriver DR.

Ud over stillingen som dramachef vil også stillingen som souschef for afdelingen blive slået op. Indtil en afløser er fundet vil Lene Nordin, administrationschef i DR Kultur, være konstitueret souschef for DR Drama.

DR's dramaafdeling har i alt 25 ansatte.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her