MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Thorbjørn Bekke-Hansen TDC IW Foto: PR/TDC

Yousee henter ny afdelingsdirektør i egne rækker

Yousees hjemtagning af callcenter-opgaverne giver nu også udslag på ledelsesfronten. Den nye afdelingsdirektør for Call Center Operations finder selskabet internt.

KRISTOFFER VEGGERBY, ITWATCH

Det bliver fremover den 32-årige Thorbjørn Bekke-Hansen, som skal stå i spidsen for Yousees callcenter-opgaver.

Det skriver TDC Group i en pressemeddelelse.

Thorbjørn Bekke-Hansen får titel af afdelingsdirektør i Call Center Operations i Yousee, og skal fremadrettet stå i spidsen for kapacitetsstyringen af selskabets kundekontaktcenter.

Karrieren startede han i TDC Group, hvor han har haft en række forskellige lederstillinger i koncernen inden for analyse, forretningsudvikling og Call Center styring.

Thorbjørn Bekke-Hansen kommer senest fra en stilling som vendor management director for Yousees outsourcede kundekontaktcenter.

TDC, der står bag Yousee, valgte i september at afbryde Yousees samarbejde med underleverandøren Sitel efter tre år og hente 800 medarbejdere tilbage:

"Vi har gang i flere initiativer for at nå vores strategiske ambition om at have den bedste kundeoplevelse. Som en del af dette har vi besluttet at hjemtage vores kundevendte funktioner. I januar hjemtog vi TDC Erhvervs kundeservice fra Sitel, og nu gør vi det samme med Yousee," sagde TDC's topchef Pernille Erenbjerg i den forbindelse.

Artiklen er leveret af MediaWatch' søstermedie ITWatch.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her