MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
158027478.jpg Emma Kronqvist, kommende tv-chef, DR. | Foto: Jesper Berg/PR/DR

DR henter ny tv-chef i Sverige

Emma Kronqvist skifter fra SVT til DR, hvor hun indtager nyoprettet stilling som tv-chef. Hendes digitale kompetencer skal videreføre DR's tv-indhold mod fremtidens mediebrug, lyder det fra mediedirektør.

AF

DR har sat navn på personen, der skal bestride den nyoprettede post som tv-chef. Det bliver svenske Emma Kronqvist, der sætter sig i stolen, oplyser DR i en pressemeddelelse.

Den nye tv-chef har siden 2002 arbejdet for SVT, senest som programafdelingschef. Hos DR får Emma Kronqvist ansvaret for at sammensætte og udvikle DR's tv-tilbud.

"Jeg er kisteglad for, at Emma Kronqvist har sagt ja til denne meget vigtige stilling, hvor vi skal tydeliggøre vores tv-indhold og føre det videre ind i en digital tid. Emma Kronqvist har blikket for det unikke i public service-tv, hun er stærk på strategi og ledelse, og så har hun stor indsigt i de muligheder og udfordringer, der ligger i fremtidens mediebrug," udtaler Henriette Marienlund, mediedirektør hos DR, i meddelelsen.

Emma Kronqvist tiltræder stillingen 1. december. Hun ser frem til at stå i spidsens for udviklingen af DR's tv-tilbud.

"Tv er et fantastisk medie til at fortælle de historier, der er med til at løfte både vores samfund og den enkelte, og DR kan som få andre levere modigt tv i international klasse. Med den digitale udvikling kan vi lave indhold på nye måder og gøre det endnu mere nært og relevant, og jeg ser det som en helt enestående mulighed at være med til at drive den udvikling," udtaler Emma Kronqvist.

Stillingen som tværgående tv-chef blev oprettet i forbindelse med en reorganisering af DR Medier i maj. Den indebar bl.a., at Christoffer Guldbrandsen stoppede som kanalchef for DR2, og at posten som overordnet chef for DR's kanaler blev oprettet.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her