MediaWatch

DJ om TV 2-direktørers lønstigninger: Det er uhyrligt

Mens gennemsnitslønnen for TV 2's to direktionsmedlemmer er steget med 57 pct. siden 2009, er selskabets DJ-medlemmers løn hævet med 16 pct. DJ-formanden kalder direktørlønnen "uhyrlig" i lyset af branchens dagsform.

TV 2's direktionsmedlemmer har mellem 2009 og 2016 fået hævet deres gennemsnitsløn med 57 pct., så de i 2016 tjenne 4,6 mio. kr. i gennemsnit. Det kunne Politiken skrive torsdag.

Det møder hård kritik fra Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge, som i et opslag på Facebook kalder udviklingen "uhyrlig" i lyset af, at den tilsvarende udvikling for DJ-medlemmer ansat på stationen i samme periode er steget med 16 pct. ifølge Dansk Journalistforbund, mens forbundet generelt i flere år har "accepteret lave - enkelte år sågar ingen - lønstigning" på vegne af sine medlemmer, når der er blevet forhandlet overenskomster med store nyhedsmedier, skriver Lars Werge.

"Det er sket ud fra en erkendelse af, at branchen er i krise, og det har bestemt ikke altid været lige nemt at forklare ræsonnementet bag de indgåede aftaler," skriver han i Facebook-opslaget.

Stort fokus på mediechefer løn

Historien om TV 2's direktørlønninger kommer i kølvandet på de seneste måneders afdækning af lønningerne på direktørniveau i både DR og i flere privat mediehuse. Først kom DR's aflønning af ledelseslagene i fokus bl.a. efter sagen om tidligere mediedirektør Gitte Rabøls job som mangfoldighedskonsulent, hvor hun beholdt sin direktørløn.

Senere er også private mediers cheflønninger blevet genstand for megen omtale. Fra politisk side er det blevet foreslået at gøre det til et krav for at modtage mediestøtte, at private medier fremlægger lønningerne til direktører og chefredaktører.

"Og i dag kommer så oven i købet historien om, hvordan TV 2's to direktører i gennemsnit tjener 4,6 mio. kr. - og hvordan direktionslønnen er vokset med 57 pct. i perioden 2009-2017. Det er uhyrligt," skriver Lars Werge i sin kommentar på Facebook.

TV 2's bestyrelsesformand, Lars Liebst, forsvarede i Politiken aflønningen af tv-selskabets direktører.

"Vi har nogle rigtig dygtige direktører, der skal aflønnes for den indsats, de yder. Og så er vi jo også om nogen klar over, at vi skal tjene pengene selv. Altså, det kræver lige sin mand at stille sig op der og så tjene pengene og så kunne lave et fornuftigt resultat. Samtidig med at man fastholder en public service-forpligtelse, og samtidig med at man i nedgangstider faktisk ikke oplever den nedgang, man ser mange andre steder. Det er en meget stor ros til vores direktion. Den håber jeg, de skal læse i Politiken," sagde Lars Liebst i dagens udgave af Politiken.

S kræver redegørelse om TV 2's direktørlønninger

TV 2-direktørers løn stiger mere end hos DR

Forsiden lige nu

TV-chefer: #MeToo-debatten er vigtig - men ikke et problem hos os

Der er bred enighed om, at debatten om seksuelle krænkelser og chikane på landets mediearbejdspladser gør indtryk og rejser problematikker i branchen, der skal tages hånd om. Men de færreste mediechefer, MediaWatch har hørt fra, mener, der er et problem på deres arbejdsplads.

Test din MediaIQ

Har du fulgt ordentligt med i mediebranchen i den seneste uge? Ellers har du chancen for at blive opdateret og testet her - og vinde en iPad.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere