MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
ClaraMai720x348px.jpg Clara Mai Kunstmann, kommende digital udviklingschef, TV 2. | Foto: PR/TV 2

TV 2 ansætter digital udviklingschef

Clara Mai Kunstmann skifter TDC ud med TV 2, hvor hun skal bestride nyoprettet stilling som digital udviklingschef.

AF

TV 2 opretter en ny stilling som digital udviklingschef. Den besættes af Clara Mai Kunstmann, der kommer fra TDC, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Hos TDC har hun senest været afdelingsdirektør og chef for det tekniske udviklingsområde inden for streaming. Før da har Clara Mai Kunstmann været direktør for Aller Medias E-doktor.dk og chef for samme mediekoncerns digitale udviklingsafdeling Future Lab. Desuden har hun redaktørstillinger på magasiner og hos DR på cv'et.

Hos TV 2 skal hun, som jobtitlen antyder, være med til at drive selskabets digitale udvikling af i et marked, der "stiller store krav", siger digital direktør, Anders Blauenfeldt.

"Clara tænker i høj grad i den digitale brugeroplevelse, og hvordan indholdet bedst når frem til seere og brugere, og så har hun stor erfaring i at drive processerne i en udviklingsorganisation," udtaler Anders Blauenfeldt om nyansættelsen.

Clara Mai Kunstmann tiltræder senest 1. januar 2018.

Den nyoprettede stilling som digital udviklingschef betyder desuden, at TV 2's tekniske og digitale organisation ændres, så en række medarbejdere rykker rundt "for samlet set at styrke fokus på ikke kun udvikling, men også på digital drift, data-området og den strategiske retning om større samhørighed mellem tv2.dk og TV 2 Play," skriver TV 2. Ændringerne betyder blandt andet, at der oprettes en ny afdeling for digital udvikling, og at afdelingerne, der arbejder med gratis og betalt indhold, samles.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her