MediaWatch

Advokatfirma vil føre sag kvit og frit om licensmoms

Advokatfirmaet Plesner melder sig parat til at føre sag mod Skatteministeriet og ikke DR om tilbagebetaling af licensmoms, hvis ministeriet takker ja til advokatfirmaets modkrav.

De to advokatselskaber DLA Piper og Bachmann/Partners har allerede sendt krav til DR og Skat om, at danskerne skal have tilbagebetalt millioner i licensmomsen. Nu melder et tredje advokatselskab sig på banen, men med en lidt anden tilgang.

Denne gang er det Plesner, som vil forsøge at få tilbagebetalt momsen på medielicensen.

Plesner har fremsendt et forslag til Skatteministeriet om en bindende aftale, som skal gøre en kommende retssag enklere og billigere for staten. På visse betingelser vil advokatselskabet i modbytte føre sagen gratis.

Det skriver Berlingske Business.

I et brev til Skatteministeriet med titlen "Tilbagebetaling af licensmoms – forslag til en forenklet proces" af 27. august stiller Plesner forslaget til ministeriet, som Berlingske Business har set.

I stedet for at gå efter både DR og Skat, foreslår Plesner, at der først køres en enkelt retssag, som skal afgøre, om Skat har været berettiget til at opkræve moms af licensen. Falder sagen ud til licensbetalernes fordel, da vil Plesner efterfølgende kun sagsøge Skat og ikke DR.

Ydermere vil selskabet kun føre en enkelt sag. I modbytte vil Plesner til gengæld have, at Skat "suspenderer frister for alle andre licensbetalere". Det betyder, at får den ene licensbetaler medhold, så skal alle licenstagere have deres licensmoms tilbage, hvilket kan være op mod 1.500 kr. pr. licensbetaler, skriver Berlingske Business.

Danmarks Radio har tidligere afvist DLA Piper og Bachmann/Partners krav om tilbagebetaling af moms på medielicensen.

DR afviser at betale moms tilbage

Krav mod DR og staten om licensmoms breder sig

Tredje advokatfirma på vej med søgsmål om moms

DR ramt af mudrede regler i sag om momskrav

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere