MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
20170815190614528_400.jpg Filmen "Du forsvinder" er en af de danske premierefilm fra 2017, der har været med til at trække publikum i biografen | Foto: Martin Dam Kristensen

Krisen i dansk film har bidt sig fast

Andelen af biografbilletter, der er solgt til danske film, har kurs mod ny tilbagegang i år. Salget ligger foreløbig 200.000 billetter under sidste år.

AF

Dansk film har kurs mod en nyt fald i år, skriver Politiken. Ifølge avisen trækker danske film normalt mellem 25 og 30 pct. af biografernes billetsalg. Sidste år faldt andelen til 21 pct., og tallet ser ud til at blive endnu lavere i år.

Indtil videre er der solgt 1,45 millioner biografbilletter til danske film, og det er næsten 200.000 færre end i samme periode sidste år.

Jakob Isak Nielsen, der er chefredaktør på filmtidsskriftet 16:9 og lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, mener udviklingen er dybt bekymrende. I modsætning til kriseåret 2009, hvor dansk film kun stod for 17 pct. af salget, kan den nuværende tilbagegang ikke forklares med et sæsonbetonet udsving.

"En af forklaringerne på den meget lave andel i 2009 var, at de to første Stieg Larsson-filmatiseringer havde premiere det år og tilsammen solgte mere end 1,7 millioner billetter. Selv om de var svenske, blev de opfattet lidt som danske og tog publikum fra de øvrige danske film. Sådan en forklaring kan jeg ikke se i dag," siger han.

Flere iagttagere, som Politiken har talt med, peger på, at etablerede danske instruktører som Susanne Bier, Lone Scherfig, Ole Christian Madsen og Nikolaj Arcel er taget til udlandet for at prøve kræfter med det internationale marked - og at de nye hjemlig kreative fyrtårne i dansk film ikke nået frem til frontlinjen endnu.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her