MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Nordisk Film TV.jpg

Nordisk Film TV henter ny chefjurist i DR

Tv-producenten har en ambition om at få den juridiske afdeling endnu tættere på programbeslutninger og forhandlinger, og den ambition skal ny chefjurist hentet i DR indfri.

AF

38-årige Lars Ærendal er ny chefjurist i Nordisk Film TV. Han kommer fran en stilling som jurist og teamleder i DR Jura. Det oplyser Nordisk Film TV i en pressemeddelelse.

Tv-producenten har en ambition om at få den juridiske afdeling endnu tættere på programbeslutninger og forhandlinger, og den ambition skal Lars Ærendal indfri, skriver selskabeter.

"Lars har en bred erfaring fra sin stilling i DR og har indgående kendskab til branchen. Han har siddet med store forhandlinger både internt og eksternt i DR og har ligeledes en skarp evne til at kunne sikre at indhold, produktion og rettigheder går hånd i hånd," udtaler ledende produktionschef i Nordisk Film TV, Charlotte Borg.

Ifølge Lars Ærendal har han flere gange samarbejdet med Nordisk Film TV og glæder sig til at sidde på produktionsselskabets side af forhandlingsbordet.

"Jeg ser frem til arbejdet med bl.a. at udvikle en forhandlings- og rettighedsstrategi, således at der også i morgen findes et Nordisk Film TV, der leverer danskproduceret indhold af højt niveau," udtaler Lars Ærendal.

Han starter i sin nye stilling 1. oktober.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her