MediaWatch

Thomas Skov har sagt sit faste DR-job op

Tv-værten Thomas Skov vinker farvel til fastansættelsen i DR for at kaste sig over egne projekter og tv-jobs på freelancebasis.

Ni år efter han kom til DR, kvitter tv-værten Thomas Skov sin faste stilling og går freelance, skriver Ekstra Bladet.

På sin blog forklarer Thomas Skov beslutningen med, at han gerne vil prøve kræfter med egne projekter, herunder en kommende tour med komikeren Geo, foredrag og bøger. Den 30-årige tv-vært vil dog også fortsætte med at lave tv bl.a. for DR, men altså ikke som fastansat.

"Jeg er bestemt ikke færdig med at lave tv. Og jeg vil stadig lave radio, men for nu har jeg brug for at ryste lidt op i det hele og få hovedet løftet op fra sovepuden, som sådan et fast job kan være," skriver han i indlægget.

Thomas Skov begyndte i DR som journalistpraktikant på P3 i 2008 og fortsatte efter praktiktiden i huset, da han tilbudt rollen som praktikant i Anders Lund Madsens "Det nye talkshow". Han har efterfølgende lavet ungdoms-tv først på det nu nedlagte DR Mama og siden på DR3. Han har senest været vært på radioprogrammet "Direktørtid" på P1 og programmet "Jeg er mobilafhængig" på samme kanal.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere