MediaWatch

DR forsvarer ungdoms-program fra Iran

Kanalredaktør for DR Ultra afviser, at et program, hvor har en 11-årig rejser til Iran for at se på mode i et land, hvor kvinder skal gå tildækket, skulle levere et ukritisk syn på et kvinde-undertrykkende styre, som kritikere har fremført.

Programmet "Dicte tester mode i Iran", der bliver sendt på DR Ultra, har fremkaldt stærke reaktioner og kritik fra to debatører med rødder i Iran, skriver Berlingske.

I programmet, der er en del af en serie med fællestitlen "Ditte tester...", som er produceret af selskabet Made By Us, rejser den 11-årige Dicte til Iran for at se på moden i et land, hvor kvinder er tvunget til at dække sig til bl.a. med hijab.

Den iransk-fødte billedkunstner og debattør Firoozeh Bazrafkan er en af dem, der er provokeret over udsendelsen, som hun mener forherliger et præstestyre, der er undertrykkende over for kvinder og dikterer deres påklædning.

Morten Skov Hansen, der er kanalredaktør for DR Ultra og Ramasjang, afviser i imidlertid kritikken over for Berlingske:

"Programmet er på ingen måde en hyldest til præstestyret i Iran, men en fortælling om, hvordan kvinder navigerer i et undertrykkende system set med 11-årigs øjne, og hvor man bruger ekstra meget make-up, tørklæderne rettet bagud, kort pandehår, der kan ses, og tatoveringer på hånden for at få særlig og personlig stil. Vi når ikke rundt om alle sider af det iranske samfund i programmet, men på DR Ultra har vi flere nye programmer, som giver danske børn et syn på, hvordan det er at leve andre steder i verden under andre spilleregler – hvad enten det handler om mode, ramadan eller barnebrude."

Forsiden lige nu

"Vi er pivstolte over DR3"

JULESTAFET 2017. Paradise Papers og Panama Papers var årets store historier, som viser, hvad globalt journalistisk samarbejde kan udrette, mener DR's mediedirektør Henriette Marienlund, der peger på de kommende medieforhandlinger, som værende næste års cliffhanger.

Dagens Byggeri bliver 100 pct. digitalt

Fagudgivelsen Dagens Byggeri, som FBG Medier står bag, bliver lagt om til et rent digitalt foretagende. Sidste trykte udgave af magasinet er netop sendt på gaden.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere