MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_40499167.jpg

Lasse Jensen: DF-forslag kan svække DR's uafhængighed

Mediekommentator Lasse Jensen påpeger, at det kan svække DR's uafhængighed, hvis public service-midlerne bliver en del af finansloven, som Dansk Folkeparti har foreslået.

AF

Dansk Folkeparti ønsker at afskaffe den nuværende licensmodel og i stedet finansiere DR over finansloven. Men det risikerer at svække DR's uafhængighed, påpeger mediekommentator Lasse Jensen i dagens udgave af Jyllands-Posten.

"Ved at sætte DR på finansloven giver man politikerne en direkte mulighed for årligt at handle med public service-pengene. Man risikerer med andre ord en situation, hvor politikerne kan skære direkte i midlerne, hvis DR laver noget, de ikke bryder sig om. Det, synes jeg, er bekymrende," siger Lasse Jensen til Jyllands-Posten.

Dansk Folkeparti luftede sin ambition om en afskaffelse af den nuværende licensmodel i går, onsdag, og gentog ved samme lejlighed partiets forslag om at skære 25 pct. af DR's økonomiske ramme.

Fra de øvrige partier i Folketinget mødes Dansk Folkepartis bredt set med interesse. Kulturminister Mette Bock (LA) kalder forslaget "spændende", mens Mogens Jensen, Socialdemokratiets medieordfører, knytter ordet "interessant" til Dansk Folkepartis tanker.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her