MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Disney Frozen.jpg

Disney vil ud af Netflix og lancere egen streamingtjeneste

I forlængelse af opkøbet af streamingplatformen BAMtech vil Disney inden for få år trække film som "Toy Story" og "Frozen" fra Netflix og satse på egne tilbud.

/ritzau/Reuters

Disney vil fra 2019 ikke længere levere nye film til Netflix. I stedet vil verdens største underholdningsselskab lancere sin egen streamingtjeneste.

Det sker i et forsøg på at indfange seere, der dropper det traditionelle fjernsyn til fordel for det digitale.

Disney håber på sigt at kunne generere et større overskud fra sin egen streamingtjeneste frem for at udleje sine film til tjenester som Netflix.

Imens bruger Netflix og konkurrenter som Amazon.com og HBO millioner af dollar på at købe og producere eget indhold og streame det direkte til forbrugerne.

Skeptisk marked

Analytikere fra Wall Street forudser, at Disneys indtræden på et allerede fyldt streamingmarked samt omkostningerne til den teknologi, der skal understøtte selskabets onlinetjenester, kan være en kæp i hjulet for indtjeningen.

Umiddelbart efter nyheden faldt Disneys aktier da også 3,8 procent, mens Netflix' aktier faldt tre procent.

"Streaming-tjenesterne vil give Disney langt større kontrol over vores egen skæbne i et hurtigt skiftende marked," udtaler administrerende direktør Bob Iger, som betegner selskabets plan som "en helt ny vækststrategi".

Disney vil basere sine nye tjenester på en teknologi fra video-streaming-firmaet BAMTech. Underholdningsgiganten vil således betale 1,58 milliarder dollar for yderligere 42 procent i BAMTech.

Disney er et af de mest anerkendte navne på Netflix, men selskabet er ikke det første, der trækker sig fra den amerikanske streamingtjeneste. I 2011 trak Starz Entertainment omkring 1000 film fra sit katalog på Netflix.

Ved at trække sig ud af sin aftale med Netflix vil Disney reservere nye film som "Toy Story 4" og Frozen 2" til sin egen tjeneste.

/ritzau/Reuters

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her