MediaWatch

Lasse Jensen: DR har kurs mod mediepolitisk afgrund

Ifølge mediekommentator er det DR's egen skyld, at debatten om public service-mediernes fremtid, herunder DR's egen, i høj grad handler om Rabøl-sagen og den meget omtalte heste-sag fra tidligere på året.

Sagen om den tidligere mediedirektør Gitte Rabøls nye job som "mangfoldighedskonsulent" i DR har sendt DR på kurs mod den mediepolitiske afgrund. Sådan skriver mediekommentator Lasse Jensen i en klumme i Information.

I klummen, der bærer overskriften "DR's selvmord", skriver Lasse Jensen, at sagen om Gitte Rabøls nye rolle viser, "hvordan DR-ledelsen i stigende grad lukker sig om sig selv." Han kritiserer både bestyrelsesformand Michael Christiansens håndtering af sagen samt Maria Rørbye Rønn for som generaldirektør ikke at være "udfarende, samt perspektiv- og iderig".

Ifølge Lasse Jensen er det DR's egen skyld, at debatten om public service-mediernes fremtid, herunder DR's egen, i høj grad handler om Rabøl-sagen og den meget omtalte heste-sag, hvor DR betalte omkring 70.000 kr. for transporten af USA-korrespondent Johannes Langkildes hustrus hest over Atlanten i forbindelse med udstationernering.

"Hajerne, der sultent har kredset omkring DR i de senere år, har dermed fået endnu mere blod på tanden. Hvad enten det er de politiske kræfter, der af ideologiske eller andre grunde ønsker DR beskåret, eller de stærke kommercielle kræfter, der fejlagtigt tror, at et nedskåret DR vil give dem øget omsætning og indtjening," skriver Lasse Jensen i klummen i Information.

DR-formand står fast på Rabøl-ansættelse

DR-ansatte kritiske over for Rabøl-ansættelse

Forsiden lige nu

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere