MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE

TDC-topchef har ryggen mod muren

TDC-topchefens strategi har endnu ikke imponeret analytikere og flere institutionelle investorer, som også ser kritisk på antallet af bestyrelsesposter, hun har påtaget sig.

AF
Pernille Erenbjerg.jpg Foto: TDC

TDC er halvvejs inde i sin treårige strategiperiode, men flere institutionelle investorer, som udtaler sig anonymt, og analytikere er langt fra imponeret over TDC-topchef Pernille Erenbjergs resultater. Det skriver Børsen.

Investorerne og analytikerne anerkender, at Pernille Erenbjerg har sat gang i de rigtige ting, men at tv- og telemarkedet er svært at operere i.

"Der er mange svære kampe, der skal vindes, for at TDC igen bliver en stabil forretning. Og for ledelsen er det en kamp mod uret, for mens de venter på, at tiltagene begynder at få effekt, så mister de kunder i et tempo, som ingen virksomhed kan holde til," siger senioranalytiker fra Sydbank Morten Imsgaard til Børsen.

Flere investorer kritiserer samtidig Pernille Erenbjergs bestyrelsesposter hos både Nordea, Genmab og DFDS, som investorerne mener er for mange. I en mail til Børsen skriver TDC's bestyrelsesformand Pierre Danon, at bestyrelsen løbende er involveret i de bestyrelsesposter, som medlemmer af koncernledelsen påtager sig, og at bestyrelsen er "ekstremt tilfredse" med koncernledelsens "nuværende indsats og dedikation".

TDC aflægger halvårsregnskab på torsdag i denne uge.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her