MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
125192098.jpg Foto: Lars E Andreasen/DR

DR får i dag ny nyhedsdirektør - hun har særligt fokus på unge

DR skal være langt bedre til at nå især den yngre del af befolkningen, siger DR's nye nyhedsdirektør, som tiltræder posten i dag.

AF

I dag, tirsdag, tiltræder Sandy French som nyhedsdirektør i DR, hvor hun afløser Ulrik Haagerup på posten. Hun kommer fra en stilling som indholdschef i DR Nyheder. I et interview med Jyllands-Posten fortæller hun, at hun ikke har "tænkt på så meget andet" end jobbet, siden hun fik det i juni, og at hendes ambition er, at DR skal være langt bedre til at nå især den yngre del af befolkningen.

"For 10 år siden var vi ikke så bekymrede, når de unge ikke var hos os, fordi vi vidste, at de nok skulle vende tilbage, når de blev 25 år, fik kæreste og børn. Men det gør de ikke længere, og derfor skal vi være meget bedre til at være på de platforme, som de unge betjener sig af," siger Sandy French til Jyllands-Posten og tilføjer:

"Ellers misser vi vores samfundsopgave som public service-leverandør til alle borgere i landet – ikke bare dem, der er over 40 år."

Sandy French mener, at DR har en særlig vigtig opgave i at formidle kvalitetsjournalistik, fordi de private medier er mere økonomisk pressede end tidligere. Hun vil derfor fortsat prioritere undersøgende journalistik højt, fortæller hun.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her