MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
anders bartholdy.jpg

Vejrvært forlader DR

Når DR Vejret flytter redaktionen fra København til Aarhus, bliver det uden værten Anders Bartholdy, der har valgt at stoppe.

AF

Udflytningen af en række af DR's redaktioner fra København til Aalborg og Aarhus koster DR flere værtsprofiler.

Ifølge Se og Hør stopper vejrværten Anders Bartholdy, fordi han ikke ønsker at flytte med DR Vejrets-redaktion til Aarhus. Anders Bartholdy har på sin Facebook-profil oplyst, at han har leveret den sidste vejrudsigt for DR's seere og lyttere og forlader mediehuset, fordi udsigten til at skulle flytte med jobbet til Aarhus ikke harmonerer med privatlivet. 

Om DR's udflytning

  • DR's omfordeling skal efter planen styrke DR i Aarhus og Aalborg med omkring 165 årsværk
  • Især DR Aarhus udvides og bliver fremover hjemsted for: DR Sporten, DR Vejret, "Madmagasinet" og "Kontant" (DR1) samt en større kulturredaktion
  • I Aalborg etablerer DR et nyt center på for formidling af videnskab og undervisning
  • Derudover flyttes DR Fiktion til DR Byen fra TV-Byen i Søborg

Kilde: DR

DR meldte sidste forår ud, at mediehuset flytter en række redaktioner og medarbejdere fra DR Byen i København til provinsen for at styrke DR's tilstedeværelse uden for hovedstaden. Det betyder, at DR Sporten, DR Vejret og dele af kulturredaktionen fremover har base i Aarhus, mens DR's videnskabsredaktion får adresse i Aalborg.

Udflytningen er sat i gang for de fleste redaktioner - dog skal både Sporten og Vejret først flytte fra 1. februar 2018.

Beslutningen har fået flere DR-værter til at søge nye græsgange uden for DR. Det gælder blandt andet værterne på radioprogrammet "Hardisken", Henrik Føhns og Anders Høeg Nissen, som har forladt DR, og det samme har flere værter fra DR Sporten.

Anders Bartholdy er uddannet Cand. Scient. i geografi og geoinformatik og har været syv år i DR - siden 2012 i en deltidsstilling. Sideløbende underviser han i naturgeografi på Espergærde Gymnasium og HF ifølge DR.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her