MediaWatch

Eldrup om muligt TV 2-salg: Håber på ejer med publicistiske ambitioner

TV 2's adm. direktør, Merete Eldrup, er overbevist om, at staten kan få en "god pris" for tv-stationen, hvis den bliver sat til salg.

Siden udgangen af 2016 har det stået klart, at den nuværende regering gerne ser en privatisering af den statsejede tv-station TV 2 Danmark i forbindelse med vedtagelsen af kommende medieforlig ved udgangen af 2018.

I et interview med tv-stationen selv, fortæller adm. direktør, Merete Eldrup, at hun er sikker på, at staten kan få en "god pris" for TV 2 på grund af stationens solide markedsposition. Det skriver tv2.dk.

"Jeg giver ingen tal eller størrelser på et beløb, men jeg er overbevist om, at man kan få en fornuftig pris for virksomheden," siger Merete Eldrup i interviewet og understreger, at hun håber, at tv-stationen vil blive drevet videre med samme værdier som hidtil, hvis det skulle komme til et salg.

"Hvis man kommer dertil, hvor man vil sælge TV 2, håber jeg på en ejer med publicistiske ambitioner."

Ud over VLAK-regeringens udmeldte ambition om et salg, så har også Socialdemokratiet åbnet for at et delvist salg. På Folkemødet på Bornholm i juni sagde partiets medieordfører Mogens Jensen, at han godt kan se fornuften i at sælge dele af stationen, så længe staten beholder en aktiemajoritet på mindst 51 pct.

Stadig mange hindringer

Forberedelserne til et eventuelt salg er allerede indledt, og i maj kom det frem, at staten har hyret de rådgivere, der skal hjælpe med at forberede salgsprocessen. Danske Bank er udpeget som finansiel rådgiver, mens juridiske rådgiver er advokathuset Plesner.

Selvom privatiseringen af TV 2 har taget et skridt til mod at blive realiseret, og ministeriet har sat penge bag ambitionerne og fundet rådgivere, ligger der forsat en række sten på vejen, der ikke er afklaret. Først og fremmest afventer regeringen en melding fra EU om, hvorvidt de retssager, TV 2 stadig er centrum for i EU, kan isoleres ved et salg. Hvis ikke det er muligt, ryger privatiseringen på gulvet.

Flere interesserede bydere har allerede meldt sig på banen. Det gælder Egmont, MTG og Berlingske Media, der har sin belgiske ejer De Persgroep i ryggen. Derudover følger både JP/Politikens Hus og TDC det mulige salg af tv-stationen tæt.

TV 2/Fyn-direktør: Salg af TV 2 virker som ideologisk paradenummer

Socialdemokratiet er åbent for at sælge dele af TV 2

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere