MediaWatch

TV 2 udnævner ny chefredaktør for News

Ulla Pors Nielsen får fjernet "konstitueret" i sin titel og bliver ny chefredaktør for TV 2 News og beholder desuden andre hidtidige opgaver.

Ulla Pors Nielsen.

TV 2 skulle ikke kigge langt for at finde sin nye chefredaktør til nyhedsflagskibet TV 2 News. Ulla Pors Nielsen er netop blevet præsenteret som ny kvinde på posten, skriver TV 2 i en pressemeddelelse. Hun får ligeledes titel af kanalchef.

Hun har siden nytår været konstitueret på posten, efter Mette Østergaard gik på barsel. Mette Østergaard blev tidligere på måneden præsenteret som ny chefredaktør på Berlingske. Den post tiltræder hun til nytår, når hendes barsel er overstået.

"Jeg er kisteglad og meget taknemmelig for Ulla Pors’ tilsagn om at skifte TV 2 News-vikariatet ud med opgaven som News-chefredaktør. Hun har gjort det fremragende det seneste halve år. News er inde i en rigtig stærk udvikling, og Ulla Pors og hendes lederhold har masser af udviklingsplaner, som skal styrke kanalen yderligere," udtaler TV 2's nyhedsdirektør, Mikkel Hertz, i meddelelsen.

Beholder øvrige ansvarsområder

Ulla Pors er desuden chef for TV 2 Nyhedernes eventafdeling og for Nyhedsafdelingens produktion af aktualitet og dokumentar. De poster beholder hun. Eventafdelingen opgraderes med ny redaktionschef i skikkelse af Heidi Guldager, der kommer fra en stilling hos TV 2's tværgående nyhedscenter.

Den nye chefredaktør og kanalchef begyndte sin karriere på Politiken og kom i 1990 til TV 2. Her var hun blandt andet USA-korrespondent og siden redaktionschef. Fra 2005 til 2010 var Ulla Pors kanalchef for DR1 og vendte i 2011 tilbage til TV 2.

"For mig er det en spændende udfordring at kombinere mine journalistiske erfaringer med det at drive en kanal, som jeg før har gjort med DR1. Jeg synes, vi på News dagligt beviser, at der mere end nogensinde er brug for kanalen til at fortælle os, hvad der sker, og til at forstå udviklingen og sætte den i perspektiv," udtaler Ulla Pors.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere